Om

I sommeren 2017 har Trollhillfarm og Flexisadler indgået et samarbejde med henblik på at udvikle den ultimative sadel og andet lækkert rideudstyr til den kræsne og kvalitetsbevidste rytter.

 

Dansk design og produceret i Danmark.

 

Samarbejdet har vi givet navnet Equilibria sammensat af equi, der betyder hest, libria der betyder frihed og equilibrium giver vist sig selv som balance og ligevægt, hvilket netop er det, vi ønsker, med vores linie af rideudstyr. Frihed for hesten og en equipage i balance og ligevægt.

 

Vi har efter få ugers samarbejde allerede en prototype på en ride-on-pad klar, og arbejder på højtryk for at få detaljerne til sadlen klar, så den forhåbentlig kan komme i handlen fra 2018.

 

Christine fra Trollhillfarm, har stor kundskab indenfor læderarbejde, materialer og teknikker, er super kreativ, kompromisløs, og perfektionist til fingerspidserne. Laver gerne helt unikke ting og tilfører hvert enkelt stykke arbejde dets helt egen karakter.

 

Line fra Flexisadler har arbejdet med sadeltilpasning og heste i adskillige år og har udviklet en nærmest intuitiv iagttagelse af hesten. Selv de mindste tegn på ubehag tages alvorligt, så udstyret tilpasses, for at give hesten størst mulig bevægelsesfrihed, og dermed grundlag for det bedst mulige samarbejde med sin rytter. Tusindvis af sadelprøvninger og iagttagelser af heste og sadler danner grundlag for form og funktion.

 

En perfekt og ambitiøs symbiose, der gerne skulle komme jer ryttere til gode i form af det smukkeste, lækreste og mest funktionelle udstyr man kan ønske sig.

EQUILIBRIA Saddles - Et samarbejde mellem Flexisadler & Trollhillfarm

 

© Copyright all rights reserved